Retningslinjer for rapportering af medicinske afhandlinger: Matchning af CONSORT, STROBE, PRISMA og SQUIRE med dine afhandlingskapitler

En medicinsk afhandling bedømmes to gange: én gang på, hvad du fandt, og én gang på, om en censor kan kontrollere, hvordan du fandt den. Den anden vurdering er, hvor de fleste kliniske afhandlinger mister tid. Rapporteringsretningslinjer som CONSORT, STROBE, PRISMA, STARD og SQUIRE findes for at gøre denne kontrol hurtig, og udvalg forventer i stigende grad en udfyldt tjekliste sammen med det endelige udkast.

Problemet er, at hver retningslinje blev skrevet til en enkelt tidsskriftartikel, ikke en afhandling, der strækker sig over flere kapitler og et par hundrede sider. Kandidaterne ved, hvilken tjekliste der gælder, men ikke hvor hvert punkt skal placeres på tværs af fem eller seks kapitler. Denne vejledning løser dette: en beslutningstabel fra design til retningslinje, en kapitel for kapitel-oversigt over, hvor tjeklistepunkter placeres, de mangler, udvalgene oftest markerer, og hvordan et DNP-projekt adskiller sig fra en MD-, PhD-, DrPH- eller PharmD-afhandling.

Hvorfor rapporteringsretningslinjer er vigtige i en medicinsk afhandling

Rapporteringsretningslinjer er ikke kvalitetsscorer. De siger ikke, om din undersøgelse var god; de siger, om en læser har nok information til at træffe en beslutning. Denne sondring er vigtig i en mundtlig prøve eller et forsvar, fordi eksaminatorer sjældent protesterer mod en lille stikprøve eller en beskeden effekt. De protesterer, når de ikke kan sige, hvordan stikprøvestørrelsen blev valgt, hvordan manglende data blev håndteret, eller hvor mange deltagere der gik tabt mellem tilmelding og analyse.

EQUATOR -netværket vedligeholder biblioteket med disse retningslinjer og deres udvidelser. For en medicinsk afhandling er der fire praktiske grunde til at anvende dem fra forslagsfasen, ikke ugen før indsendelse:

• De foregriber udvalgsspørgsmål. Hvert punkt på tjeklisten er i realiteten et spørgsmål, som en eksaminator kan stille. Hvis det besvares i teksten, fjernes det fra forsvaret.
• De forkorter vejen til udgivelse. De fleste kliniske tidsskrifter beder om den samme tjekliste ved aflevering, så et kapitel i en afhandling skrevet til CONSORT eller STROBE kan omdannes til et manuskript med langt mindre omarbejde.
• De strukturerer metodekapitlet. Rækkefølgen på tjeklisten (indstilling, deltagere, variabler, datakilder, bias, studiestørrelse, statistiske metoder) er en færdiglavet disposition.
• De gør tilsynet hurtigere. En vejleder kan gennemgå et kapitel i forhold til 22 eller 30 navngivne punkter i stedet for instinktivt at læse for huller.

Kandidater til vores støtte til medicinske afhandlinger ankommer ofte med solide data og en velargumenteret diskussion, men med et metodekapitel, der efterlader censorer i tvivl. Løsningen er sjældent mere analyse. Det er normalt at rapportere, hvad der allerede er gjort, på det sted, en læser forventer at finde det.

Design af medicinsk afhandling til beslutningstabel for retningslinjer

Start med dit design, ikke dit emne. En afhandling om diabetes kan være et forsøg, en kohorte, et diagnostisk nøjagtighedsstudie eller et kvalitativt studie, og hver af dem kræver en forskellig tjekliste. Tabellen nedenfor dækker de designs, vi oftest ser i klinisk ph.d.-arbejde. Hvor et design blander komponenter (for eksempel et forsøg med et indlejret kvalitativt studie), skal du bruge den primære tjekliste til hovedstudiet og den anden tjekliste til den indlejrede komponent.

Tre versionsnotater, der fanger kandidaterne

• CONSORT 2025 erstattede CONSORT 2010. I 2025-opdateringen blev syv punkter tilføjet, tre revideret, et enkelt slettet og et nyt afsnit om åben videnskab introduceret, der indeholder en tjekliste med 30 punkter plus flowdiagrammet.¹ Hvis dit forsøg blev designet og godkendt under CONSORT 2010 (25 punkter), og din skabelon til kandidatuddannelsen stadig citerer det, så spørg din komité, hvilken version de forventer, og angiv derefter versionen i dit metodekapitel.²
• SPIRIT 2025 er protokollens tvilling til CONSORT 2025. Den har 34 punkter og tilføjer et nyt punkt om patient- og offentlighedsinddragelse i forsøgsdesign, -udførelse og -rapportering.¹⁰ Brug det til et forsøgsforslag eller et prospekt, og skift derefter til CONSORT for resultatafhandlingen.
• PRISMA 2020 erstattede PRISMA 2009. 2020-opgørelsen har 27 punkter og et revideret flowdiagram, der adskiller databaseposter fra poster fundet ved hjælp af andre metoder.⁴ En afhandling, der stadig bruger 2009-diagrammet, er en nem rettelse for en censor at anmode om.

Hvis du er usikker på, hvilken tjekliste der passer til et hybriddesign, gennemgår Editverses beslutningstræ til valg af rapporteringsretningslinje kantsager såsom pilotforsøg, forudsigelsesmodeller og registerstudier.

Hvor tjeklistepunkter lander i dine kapitler på medicinsk afhandling

Tidsskriftstjeklister forudsætter ét manuskript med introduktion, metoder, resultater og diskussion. En medicinsk afhandling spreder det samme indhold over flere kapitler, ofte med en separat litteraturgennemgang og nogle gange med et format for publicerede artikler. Kortet nedenfor viser, hvor hver gruppe af elementer hører hjemme, så intet rapporteres to gange eller slet ikke.

Metoder bærer det meste af byrden

I hver tjekliste, vi kortlægger, indeholder metodekapitlet størstedelen af ​​punkterne. Det er derfor, udvalg læser det først, og derfor genererer et tyndt metodekapitel de fleste revisionsanmodninger. Skriv det i tjeklisteorden, og brug retningslinjens egne underoverskrifter, hvor din universitetsskabelon tillader det. STROBE kører for eksempel setting, deltagere, variabler, datakilder og måling, bias, studiestørrelse, kvantitative variabler og statistiske metoder. ³ Ved at bruge denne rækkefølge som dine underoverskrifter bliver tjeklisteappendikset næsten selvudfyldende.

Resultater er der, hvor diagrammet går hen

Deltagerflowdiagrammet (CONSORT, STROBE, STARD) eller studieudvælgelsesdiagrammet (PRISMA) bør åbne kapitlet om resultater og ikke være placeret i et bilag. Det er det første, en eksaminator kontrollerer i forhold til den angivne stikprøvestørrelse. Den udfyldte tjekliste placeres i bilaget; diagrammet forbliver i brødteksten. Hvis du har brug for at tegne et, gælder gennemgangen i vores PRISMA-flowdiagramguide også for de andre flowdiagrammer.

Afhandlinger med publicerede artikler har brug for en bro

I en afhandling baseret på publikation følger hver artikel allerede sin egen tjekliste. Udvalg forventer stadig, at de forbindende kapitler forklarer, hvordan artiklerne forbinder sig, og nogle beder om hver artikels tjekliste i bilaget. Hav en enkelt tabel, der viser hver artikel, dens design, dens retningslinjer og hvor dens tjekliste er placeret.

Almindelige huller på udvalgsniveau i en medicinsk afhandling

Det er disse huller i rapporteringen, der oftest fører til revisionsanmodninger ved gennemgang af forslag, læsning før forsvaret og den endelige eksamen. Hver enkelt er knyttet til et specifikt punkt på tjeklisten, hvilket betyder, at hver enkelt kan undgås.

1. Intet flowdiagram, eller et der ikke summerer

Tallene i diagrammet skal stemme overens i hvert trin: vurderet for berettigelse, udelukket med begrundelse, tildelt eller tilmeldt, tabt til opfølgning, analyseret. Hvis 412 blev tilmeldt og 388 analyseret, skal de 24 redegøres for i bokse, ikke i en sætning tre sider senere. Et diagram, der ikke summerer, inviterer til en linje-for-linje revision af hele resultatkapitlet.

2. Ingen begrundelse for stikprøvestørrelse

Både CONSORT og STROBE spørger, hvordan studiets størrelse blev fremkommet. For et forsøg skal det primære resultat, den forventede effekt, alfa, styrke og frafaldsrisikoen rapporteres. For en retrospektiv kohorte, hvor stikprøven blev fastsat ud fra de tilgængelige journaler, skal dette angives, og den præcision, som stikprøven tillader, skal rapporteres. "Alle berettigede patienter blev inkluderet" er kun acceptabelt, når det efterfølges af, hvad dette tal kan og ikke kan detektere.

3. Effektstørrelser uden konfidensintervaller

En p-værdi alene fortæller ikke undersøgeren, hvor stor eller hvor præcis effekten er. Rapporter estimatet (gennemsnitlig forskel, risikoforhold, oddsforhold, hazardforhold) med dets 95% konfidensinterval, og for justerede modeller rapporteres både ujusterede og justerede estimater med de nævnte kovariater. Vores guide til regression vs. korrelation i klinisk forskning dækker, hvilket estimat der passer til hvilket spørgsmål, og guiden til overlevelsesanalyse dækker hazardforhold og censurering for tid-til-hændelse-udfald.

4. Håndtering af manglende data ikke rapporteret

Angiv, hvor mange data der manglede for hver nøglevariabel, hvorfor, og hvad du gjorde ved det (fuldstændig caseanalyse, multipel imputation eller en anden metode) med antagelsen bag valget. Komitéer accepterer de fleste rimelige tilgange; hvad de ikke accepterer er tavshed. For forsøg skal du også angive, hvilken analysepopulation hvert resultat bruger. Editverse-vejledningen om intention-to-treat vs. per-protocol analyse forklarer, hvordan dette skal formuleres.

5. Resultater ændret uden forklaring

Hvis det primære resultat i den registrerede protokol eller det godkendte forslag afviger fra det, der er rapporteret i afhandlingen, skal det angives og forklares hvorfor. Censorer sammenligner de to dokumenter. Et uforklarligt skift kan betragtes som selektiv rapportering, selv når årsagen var praktisk.

6. Søgestrategi opsummeret, ikke vist

PRISMA 2020 efterspørger den fulde søgestrategi for alle databaser. ⁴ En sætning, der oplister databasenavne og nøgleord, opfylder ikke dette. Sæt de komplette strenge med datoer og begrænsninger i et bilag.

DNP-projekter: Hvorfor SQUIRE 2.0, ikke CONSORT

Et afsluttende projekt i sygeplejepraksis er normalt et kvalitetsforbedrings- eller evidensbaseret praksisimplementeringsprojekt, ikke et forsøg. Som vi forklarer i DNP vs. PhD i sygepleje , producerer DNP et praksisprojekt snarere end en forskningsafhandling, så rapporteringsstandarden ændrer sig med det. At tvinge en praksisændring på enhedsniveau ind i CONSORT skaber problemer: der er ingen randomisering at rapportere, ingen allokeringskjuling, og den vigtigste information (lokal kontekst, teorien bag ændringen, hvordan interventionen blev tilpasset over cyklusser) har intet naturligt hjem.

SQUIRE 2.0 blev bygget til præcis det arbejde. Den har 18 punkter og lægger vægt på tre ting, som CONSORT ikke gør: brugen af ​​formel og uformel teori i planlægningen af ​​forandringen, den kontekst, hvori arbejdet udføres, og studiet af selve interventionen^.

Kortlægning af SQUIRE 2.0 til en DNP-projektbeskrivelse

• Problembeskrivelse og tilgængelig viden: det kliniske hul på din enhed, med lokale baseline-data, plus den evidenssammensætning, der understøtter den valgte ændring.
• Grundlag: rammeværket eller teorien (for eksempel en forandringsmodel eller et implementeringsrammeværk) og hvorfor du forventer, at interventionen vil virke i denne sammenhæng.
• Kontekst: enhedsstørrelse, bemanding, patientpopulation og organisatoriske faktorer, der kan forme resultatet.
• Intervention og undersøgelse af interventionen: hvad der blev ændret, hvem leverede det, hvordan det blev tilpasset på tværs af PDSA-cyklusser, og hvordan I kontrollerede, at det blev leveret som planlagt.
• Målinger og analyser: proces-, resultat- og afbalanceringsforanstaltninger med kørsels- eller kontroldiagrammer for data indsamlet over tid.
• Resultater og fortolkning: ændringer over tid, utilsigtede konsekvenser, og hvad der skal være på plads for at en anden enhed kan opretholde ændringen.

Hvis dit DNP-projekt inkluderer en præ-post-undersøgelse eller en mindre sammenligning, kan du låne individuelle elementer fra STROBE til den komponent, men SQUIRE 2.0 forbliver den primære tjekliste. Angiv dette valg i metodeafsnittet, så udvalget ikke spørger, hvorfor CONSORT ikke blev brugt.

Sådan opbygger du tjeklistebilag

En udfyldt tjekliste er kun nyttig, hvis en læser kan hoppe fra hvert punkt til det sted, det er rapporteret. Download den aktuelle tjekliste fra retningslinjens officielle kilde via EQUATOR-netværket , og følg derefter disse trin:

1. Tilføj en lokationskolonne. For hvert punkt skal du angive kapitel, afsnitsoverskrift og sidetal, for eksempel "Kap. 3, 3.6 Stikprøvestørrelse, s. 58".
2. Lad ikke elementer stå tomme. Hvis et punkt ikke er relevant (f.eks. blinding i et enkeltarmsstudie), skriv "Ikke relevant" og en kort begrundelse.
3. Fyld den til sidst. Sidetal flyttes ved hver redigering. Udfyld placeringskolonnen efter den sidste formatering, og marker derefter fem tilfældige elementer igen.
4. Navngiv versionen. Skriv retningslinjens navn og årstal (CONSORT 2025, PRISMA 2020) i toppen af ​​bilaget, og citer udsagnet i din referenceliste.
5. Tilføj udvidelser, hvor de passer. Klynge-, pilot- og gennemførlighedsforsøg og adskillige andre designs har officielle CONSORT-udvidelser. Brug udvidelsestjeklisten i stedet for eller ved siden af ​​den centrale, som anvist i udvidelsen.
6. Match referencestilen. Citér retningslinjene i den stil, som din kandidatuddannelse kræver (AMA, Vancouver, APA eller universitetets egen afhandlingsguide).

Specifikt for observations- og forsøgsdesigns går Editverse-vejledningerne om STROBE-rapportering og CONSORT-rapportering punkt for punkt med bearbejdet formulering.

Retningslinjer for citering i en medicinsk afhandling

Citer den primære sætning for den retningslinje, du brugte, ikke et sekundært resumé. De ti sætninger nedenfor dækker designene i beslutningstabellen, og hver især er den version, som udvalg og tidsskrifter forventer i 2026:

• Forsøg: CONSORT 2025¹ (eller CONSORT 2010)² hvis din komité kræver det) og SPIRIT 2025¹⁰ for protokollen.
• Observationsstudier: STROBE.³
• Systematiske reviews: PRISMA 2020.⁴
• Diagnostisk nøjagtighed: STARD 2015.⁵
• Kvalitetsforbedring og DNP-projekter: SQUIRE 2.0.⁶
• Caserapporter: CARE.⁷
• Kvalitativ forskning: COREQ⁸ til interview- og fokusgruppestudier eller SRQR⁹ for en bredere vifte af kvalitative tilgange.

Professionel støtte til din medicinske afhandling

Mangler i rapportering er billigst at udbedre, før et udvalg læser kapitlet. Editverses fageksperter inden for klinisk forskning, biostatistik og sygepleje gennemgår din afhandling i forhold til den tjekliste, der matcher dit design, markerer alle manglende eller forkert placerede elementer og returnerer det udfyldte tjeklistebilag med sidehenvisninger. Arbejdet er i overensstemmelse med COPE, ICMJE og GPP3, med institutionel og landespecifik etik overholdt og formateret til AMA, Vancouver, APA eller dit universitets egen afhandlingsvejledning.

For en designspecifik plan, der dækker forslag, analyse og forsvar, se den fulde hjælp til medicinske afhandlinger . Ikke-kliniske ph.d.-kandidater kan finde det bredere udvalg af muligheder for kapitel, coaching og komitébesvarelse under hjælp til afhandlinger.

Konklusion

At vælge den rigtige retningslinjer for rapportering tager fem minutter; at placere punkterne korrekt på tværs af en medicinsk afhandling er det arbejde, der sparer måneder. Match dit design med tjeklisten ved hjælp af tabellen ovenfor, skriv metodekapitlet i tjeklisteorden, åbn resultatkapitlet med et flowdiagram, der stemmer overens, rapporter hvert estimat med dets konfidensinterval, og angiv, hvordan manglende data blev håndteret. Vedhæft derefter den udfyldte tjekliste med sidehenvisninger. En afhandling, der er opbygget på denne måde, besvarer udvalgets rapporteringsspørgsmål på papir, hvilket giver forsvaret frihed til de spørgsmål, der betyder noget: hvad du fandt, og hvorfor det ændrer praksis.

Hvis du ønsker et ekstra blik på et kapitel, inden det sendes til udvalget, kan Editverses team for medicinske afhandlinger gennemgå det i forhold til din vejledning og returnere en markeret tjekliste.

Referencer

1. Hopewell S, Chan AW, Collins GS m.fl. CONSORT 2025-erklæring: opdateret retningslinje for rapportering af randomiserede forsøg. BMJ. 2025;389:e081123. doi:10.1136/bmj-2024-081123
2. Schulz KF, Altman DG, Moher D; CONSORT Group. CONSORT 2010-erklæring: opdaterede retningslinjer for rapportering af parallelle gruppe-randomiserede forsøg. BMJ. 2010;340:c332. doi:10.1136/bmj.c332
3. von Elm E, Altman DG, Egger M m.fl. Erklæringen om styrkelse af rapporteringen af ​​observationsstudier i epidemiologi (STROBE): retningslinjer for rapportering af observationsstudier. Lancet. 2007;370(9596):1453-1457. doi:10.1016/S0140-6736(07)61602-X
4. Page MJ, McKenzie JE, Bossuyt PM m.fl. PRISMA 2020-erklæringen: en opdateret retningslinje for rapportering af systematiske reviews. BMJ. 2021;372:n71. doi:10.1136/bmj.n71
5. Bossuyt PM, Reitsma JB, Bruns DE, et al. STARD 2015: en opdateret liste over vigtige elementer til rapportering af diagnostiske nøjagtighedsstudier. BMJ. 2015;351:h5527. doi:10.1136/bmj.h5527
6. Ogrinc G, Davies L, Goodman D, Batalden P, Davidoff F, Stevens D. SQUIRE 2.0 (Standarder for kvalitetsforbedring og rapportering af fremragende kvalitet): reviderede publikationsretningslinjer fra en detaljeret konsensusproces. BMJ Qual Saf. 2016;25(12):986-992. doi:10.1136/bmjqs-2015-004411
7. Gagnier JJ, Kienle G, Altman DG, Moher D, Sox H, Riley D; CARE Group. CARE-retningslinjerne: udvikling af konsensusbaserede retningslinjer for klinisk caserapportering. BMJ Case Rep. 2013;2013:bcr2013201554. doi:10.1136/bcr-2013-201554
8. Tong A, Sainsbury P, Craig J. Konsoliderede kriterier for rapportering af kvalitativ forskning (COREQ): en tjekliste med 32 punkter til interviews og fokusgrupper. Int J Qual Health Care. 2007;19(6):349-357. doi:10.1093/intqhc/mzm042
9. O'Brien BC, Harris IB, Beckman TJ, Reed DA, Cook DA. Standarder for rapportering af kvalitativ forskning: en syntese af anbefalinger. Acad Med. 2014;89(9):1245-1251. doi:10.1097/ACM.0000000000000388
10. Chan AW, Boutron I, Hopewell S, et al. SPIRIT 2025-erklæring: opdateret retningslinje for protokoller for randomiserede forsøg. BMJ. 2025;389:e081477. doi:10.1136/bmj-2024-081477